UGENS HOLD PÅ FACEOFF.DK – Hvem er med?

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

I denne sæson forsøger vi – med mange kampe i grundspillet – at sætte ugens hold i Metal Ligaen. Vi gør ved hjælp af vores rapportører, der melder gode præstationer ind fra kampene i ugens løb og på den måde sætter en A-kæde for den seneste uges kampe.

Tredje udgave ser således ud: 

Målmand: Sebastian Feuk, Rungsted – Leverede ganske enkelt en kanonuge. Han reddede 49 af 50 skud og stod bag sejrene i Aalborg og Hvidovre for Rungsted, og især i sidstnævnte kamp var han matchvinder. Klasseuge af Feuk.

Back: Christian Silfver, Herning – Der er run på Herning for øjeblikket, og Christian Silfver leverede meget fine prøver på sine offensive kvaliteter i kampene mod Esbjerg. Fire point i to kampe (1+3). En backprofil er født i Metal Ligaen.

Back: Nikolaj Carstensen, Aalborg – Pirates havde problemer med Rungsted tirsdag aften, men rejste sig og tog en sekspoints-weekenden. Carstensen var stærk fredag i Herlev og man of the match for Aalborg søndag mod SønderjyskE.

Forward: Rasmus Bjerrum, Odense – Man taler meget om importspillerne i Odense, men Bjerrum fremstår som en af de mest undervurderede danskere i Metal Ligaen. Arbejdsom, pålidelig og ikke mindst jævnt producerende, hvilket han igen beviste fredag og søndag.

Forward: Teemu Virtala, Gentofte – Man kan ganske enkelt ikke lade være med at lade sig imponere af de finske kamphunde hos Gentofte Stars. Teemu Virtala er en stor leder på isen og krydrede med to point mod Herlev i går.

Forward: Branden Gracel, Herning – Kæden med Gracel, Lassen og Pitkänen var brandfarlig i weekenden, hvor det blev til to sejre i weekenden. Gracel fik hul på bylden og var med i fem af 10 Herning-scoringer. Stor weekend for canadieren.

Træner: Kari Rauhanen, Odense – vinder blandt flere gode kandidater i denne uge (Reid, Ceman, Skriko, Johansson), men finnen får prisen for at have vendt bøtten for et Odense-hold med to sejre mod Frederikshavn uden en kæmpe profil på holdet i den karantæneramte Camara.

Brøndby intro artikler