U20-VM: Sverige i besvær med danske overmænd

Isac Lundeström fra Luleå var den store helt for Sverige, der havde problemer med Slovakiet i kvartfinalen ved gårsdagens U20-VM. Han scorede to gange i 3-2-sejren over slovakkerne, der pressede “Juniorkronarna” til det yderste i slutfasen.

Men svenskerne klarede sig videre og får fornøjelsen af USA i semifinalen. Amerikanerne slog Rusland med 4-2 med Kieffer Bellows som matchvinder godt 10 minutter før tid. Han scorede det afgørende 3-2-mål.

Canada havde ingen problemer med at køre over Schweiz og vandt 8-2, mens Tjekkiet stod for en overraskelse med en sejr på 4-3 efter straffeslag over Finland, der ellers var kørt i stilling som en af favoritterne.

Dermed Canada-Tjekkiet i semifinalen med canadierne som klare favoritter efter at have slået samme modstander 9-0 i en testkamp kort før VM.

Højdepunkter her: