U20-VM: Schweiz lever stadig i håbet

For første gang nogensinde – og i 21. forsøg – tog Schweiz point fra Canada i en VM-turnering for U20, og det kostede i denne omgang Danmark kvartfinalepladsen.

Men Schweiz endte med at tabe 2-3 i straffeslag, og dermed har Danmark altså stadig gode muligheder for at komme videre.

For i morgen aften skal Schweiz op mod USA i den sidste gruppekamp, og kun en sejr i ordinær spilletid kan altså sende Schweiz op forbi Danmark i tabellen.

Schweiz var 2-0 oppe mod canadierne og spillede gennemgående en fremragende kamp mod storfavoritterne. Joe Hicketts udligning midtvejs i kampen blev det sidste og dermed slutfacit 2-2 efter 60 minutter, og efter 65 minutter kun skudstatistik 35-25 i canadisk favør.

Heldigvis – set med danske øjne – virker USA klart stærkere end Canada og alt andet end en amerikansk sejr mod schweizerne vil være en gedigen sensation.

Så bare rolig – dansk kvartfinale virker endnu svært sandsynlig.