U20-VM: DANSK VIDEODOMMER i finalen i nat dansk tid

© iShoot.dk

Der er dansk deltagelse ved VM-finalen mellem USA og Finland ved Junior 20-VM, der spilles klokken 02 dansk tid i nat.

Kim Pedersen, der til daglig er administrationschef i Danmarks Ishockey Union, turneringleder for Metal Ligaen og ikke mindst leder af dommerne i Danmark, bliver nemlig en vigtig del af officialgruppen ved finalen.

Pedersen skal være videodommer i finalen, og kan dermed komme til at stå med ansvaret for en række vigtige beslutninger. Gennem hele turnerinngen har han været en stor del af officialgruppen ved VM, og det job kulminerer altså om nogle timer.

– Det er en stor ære at være en del af så stor en finale. Jeg glæder mig, siger Kim Pedersen.

– Det har været en super spændende turnering med masser af personlig udvikling og input til dommergerningen på hjemmeis. Derudover er det naturligvis en personlig tilfredsstillelse at være en del af en af IIHFs absolutte top events igen, siger han fra Canada.