U20-VM: Danmarks modstandere i 2018/19 er klar

Foto: Jan Korsgaard

Danmark møder i den kommende sæson frem til sit femte Junior 20-VM på stribe. Fremragende at have været fast inventar i et halvt årti, og grupperne i Vancouver 2018/19 er slet ikke så tossede set med danske øjne. Danmark møder Canada, Tjekkiet, Rusland og Schweiz, og det er bestemt ikke nogen nem gruppe.

MEN – langt mere spiselig end i denne sæson, hvor både Canada, USA og både et meget stærkt Finland og Slovakiet gjorde det næsten umuligt for Danmark at undgå nedrykningskampe.

Næste sæson venter altså Schweiz, som Danmark traditionelt formår at spille mindst lige op med. Et tjekkisk hold, der skal tage initiativ mod en stærk dansk defensiv plejer heller ikke at være nogen dårlig menu, mens Olaf Eller flere gange de seneste sæsoner også har gjort det godt mod Valery Bragins russere.

Mod Canada er Danmark traditionelt uden chance, og det vil Danmark også være næste sæson. De rød-hvide har det meget svært mod nordamerikanske, fysiske overmænd, som vi så det ved det netop afsluttede VM.

Selv om Danmark igen er underdog, er en fjerdeplads og en kvartfinale ikke nogen utopi i næste sæson, hvor næsten halvdelen af dette års trup har mulighed for at vende tilbage.

Her er grupperne til 2018/19-VM: