U20-landsholdet: Topspillerne sidder over i nat

Foto: Jan Korsgaard

Danmarks formentlige førstekæde ved det kommende Junior 20-VM i USA hedder Jonas Røndbjerg, Joachim Blichfeld og Nikolaj Krag-Christensen, og derfor er det også naturligt, at de tre “seedede” spillere sidder over i den afsluttende testkamp mod Rusland, som spilles klokken 01 dansk tid.

Der er andre, der skal kæmpe om pladserne.

Ishockeylandsholdets Facebook-side leverer følgende status og opstilling før kampen:

Ny match i Bill Gray’s Ice Complex i Rochester i aften og modstanden er mindst lige så svær som forleden. Spillet skulle dog gerne stemme lidt bedre med Rusland på den anden side af blå linje klokken 01.00 dansk tid.

Kasper Krog starter på mål med Mads Søgaard som backup.

Emil Gransøe sidder over sammen med Jonas Røndbjerg, Nikolaj Krag-Christensen og Joachim Blichfeld.

Opstillingen som følger:

* Oliver Larsen, Christian Larsen – Jacob Schmidt-Svejstrup, Valdemar Ahlberg, David Madsen
* Malte Setkov, Jacob Jessen – Andreas Grundtvig, Magnus Molge, Philip Schultz
* Jeppe Urup, Rasmus Heine – Christian Wejse, Daniel Nielsen, Lucas Andersen
* Lasse Mortensen – Asger Petersen, Christoffer Gath, Oliver True