U20-DM-KVAL: HERLEV OG AAB ISHOCKEY avancerer til DM-finaleserien

Vojens Efterskole
#23 Maksim Popovic - Herlev Eagles -
Vojens Efterskole

Herlev tabte den første match ved DM-kvalifikationen for U20 mod Gentofte i fredags, kom stærkt igen med en 6-0-sejr over Vojens lørdag eftermiddag, og i formiddag vandt Herlev så 5-4 over Aalborg i en nervepirrende dyst, der var spændende helt til sidste sekund.

Casper Elbro og Lasse Laumand bragte AaB på 2-0 i første periode, men kort inde i anden periode havde Frederik Kaels og Max Vilstrup Olesen udlignet for Herlev. 

AaB’erne gav intet væk. Ricards Ozolins gjorde det til 3-2, men Herlev sled, slæbte og udlignede igen. Denne gang ved Maksim Popovic.

3-3-målet gav et boost til Herlev, der scorede to mål inden for de to første minutter af anden periode, hvor Frederik Kaels og Oliver Reuter gjorde det til 5-3. AaB’erne pressede på og afsluttede med en reducering af Christian Holst. 

Mere blev det ikke til, og dermed stod det klart, at Herlev skulle have hjælp af Vojens, der allerede var slået ud inden den sidste kamp, hvor sønderjyderne skulle møde hjemmeholdet Gentofte.

Vojens lynstartede med et mål af Jonas Schulz og Mikkel Jensen fulgte med to hurtige scoringer, da der var spillet et kvarter. Gentofte reducerede ved Noah Samsøe, men kom ikke tættere på. 

Tværtom fik Vojens scoret til 4-1 ved Jonas Borring Hansen i tredje periode.

Det betød, at Herlev endte med at vinde turneringen foran Aalborg, Vojens og Gentofte.

Finalefeltet til DM i Frederikshavn bliver dermed Hvidovre, Herning, Aalborg og Herlev.