U20-DM: Hvidovre tog bronzen

Det blev Hvidovre IK, der tog den sidste medalje ved U20-DM, der blev spillet i Aalborg i weekenden.

Ligesom kampen mellem Rødovre og Aalborg var et direkte opgør om guld, så var matchen mellem Herning og Hvidovre, der blev spillet parallelt, også et opgør om bronze.

Vinderen tog det hele, og det blev altså i det her tilfælde Hvidovre, der slog de jyske modstandere med 2-1.

Malte Bønløkke og Christian Thunbo bragte Hvidovre foran 2-0, og vi skulle helt frem til slutfasen, før Herning fik reduceret. 

Den scoring stod Marcus Nissen for, og han tiltuskede sig også en matchstraf i tiden 60:00, så en på alle måder dramatisk afslutning på kampen. 

Hvidovre kan tage hjem med bronze, og en stor del af U20-mandskabet er klar til de kommende kvartfinaler i 1. division, hvor HVIK’erne skal møde Aalborg. 

Det samme gælder i øvrigt for Herning-spillerne, der skal op mod Herlev/Rungsted i kvarten. 

Første kamp i de serier er fastsat til på onsdag.