U20-DM: Højdramatik på førstedagen, sejre til Hvidovre og AaB Ishockey

Vojens Efterskole
Billeder fra kampen mellem AaB Ishockey VS Gladsaxe Bears. Kampen endte 2 - 1 og blev spillet 2017-11-19
Vojens Efterskole

U20-DM blev skudt i gang i går i Nordjyske Bank Arena i Frederikshavn, og det blev med to dueller, der lover godt for resten af weekenden. 

Dramatikken fandt vi i åbningskampen, som AaB Ishockey vandt med 3-2 over de jyske mestre fra Herning. 

Den kamp måtte helt ud i straffeslag, før den fandt sin afgørelse. Det blev U20-landsholdsspilleren og Metal Liga-manden Jonathan Brinkman Andersen, der satte den afgørende pind i duellen.

Casper Elbro og Jesper B. Jensen bragte AaB’erne foran 2-0, som også var stillingen efter de to første perioder, men Herning kom stærkt igen i tredje omgang. 

Peter Eg Larsen og Lukas Bang fik udlignet og så blev kampen altså trukket helt ud i den ultimative afgørelse, hvor AaB tog et bonuspoint, der kan vise sig at være helt afgørende for det endelige regnskab. 

Den anden kamp var en mere ensidig affære, og det som ventet. Herlev manglede en flok profiler som spillede Metal Liga-playin, og det kom til at koste mod Hvidovre, der vandt med sikre 7-1. 

I anden periode trak Hvidovre for alvor fra og gik fra 2-1 til 5-1. 

Malte Bønløkke indledte målscoringen, Oliver Thomsen afsluttede og Hvidovre kunne glæde sig over syv forskellige målscorere. 

Mon ikke Herlev forstærker sig i dag med spillere som Magnus Carlsen, Oliver Reuter, Christoffer Gath og Maksim Popovic?

Herlev spiller mod Herning i dag klokken 12, Hvidovre og Aalborg følger op 15:30.