U20-DM: 11 hold spiller med i den kommende sæson

Vojens Efterskole
- Foto: Bluelinemedia.dk -
Vojens Efterskole

Programmerne for de forskellige turneringer bliver stille og roligt offentliggjort i takt med at DIU’s kontor og klubberne får dem på plads. I går kunne vi fortælle om, at 1. division spiller med 14 hold, syv i øst og syv i vest, og nu er planen for det kommende U20-DM i ishockey ligeledes blevet offentliggjort.

Rødovre vandt guld sidste sæson med en sejr over AaB Ishockey i den afgørende kamp i Gigantium Isarena, og begge mandskaber er naturligvis med igen i den kommende sæson, hvor 11 hold spiller om DM-guld. 

Det bliver fem hold fra vest og seks hold fra øst, der i første omgang skal spille grundspil, hvor vinderen går direkte til DM-serien på fire hold. Nummer to og tre fra øst og vest spiller en fælles kvalserie over en weekend.

Vest-serien består af fem hold og ser således ud:

  • Vojens 
  • Frederikshavn 
  • Odense 
  • AaB Ishockey 
  • Herning 

Øst-serien spiller med følgende mandskaber:

  • Rødovre
  • Herlev
  • Gladsaxe
  • Rungsted
  • Hvidovre
  • Gentofte