U18-LANDSHOLDET VANDT 2-1 i VM-premieren mod Norge

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Vojens Efterskole

Det danske U18-landshold ser ud til at toppe, når det gælder. 

For blot et par dage siden blev det til et nederlag på 0-5 i en testkamp mod Norge, men i dag var der kamp om VM-point mellem de samme to nationer. Og den kamp vandt Danmark såmænd. 

Dermed tre fremragende point til de unge danskere i eftermiddag, der fik det første mål af den kommende HV71-spiller Marcus Almquist. Han satte 1-0-målet, der blev assisteret af Herlevs Maksim Popovic allerede tre minutter inde i kampen. Herlig start for danskerne, der holdt første periode ud – og efter 33 minutter blev der lagt til. Denne gang ved Mathias Hansen, der scorede uden assist. 

Vi skulle helt frem til det 52. minut, før vi fandt nordmændenes første og eneste mål. Det var Adrian Ellingsen, der fik passeret Frederik Dichow. 

Norge vandt skuddene 30-16, men det var altså ikke nok til at få point med Olaf Ellers mandskab, der dermed fin en perfekt start på turneringen.