U18-landsholdet: Danmark har kniven for struben

Danmarks U18-landshold er ilde ude i nedrykningsspillet efter dagens nederlag mod Letland, der trak fra i anden og tredje periode og slog danskerne, der nu er tvunget til at vinde to kampe på stribe mod samme modstander.

Efter 13 målløse minutter bragte Letland sig foran 1-0 ved Deniss Smirnovs, der til daglig er baseret i storklubben Servette i Geneve i Schweiz. En god start for letterne, men kort efter slog det effektive danske powerplay tilbage.

Malmö-spilleren Joachim Blichfeld, der fik en fremragende afslutning på Skåne-klubbens juniormandskaber, har foreløbig scoret tre mål i powerplay i turneringen. Han gjorde det igen for Danmark efter et kvarter, og dermed en vigtig udligning for de rød-hvide.

Danskerne åbnede i powerplay-muligheder i anden periode, men de to minutter i overtal gav ikke resultat. Til gengæld gav det pote for Letland, da Daniel Nielsen måtte ud for roughing efter 28 minutter.

Vladislavs Vulkanovs har spillet en hel sæson for HK Riga i KHL’s juniorliga, MHL, og han blev et bud på en matchvinder i den lettiske powerplay, der slog til 50 sekunder inde i den danske udvisning.

Vi skulle 51 minutter ind i tredje periode og letterne scorede igen. 3-1-målet blev også sat ind i powerplay af Tomass Zeile og det blev såmænd også 4-1 til Letland efter 55 minutter ved Erlends Klavins.

Efter letternes fjerde mål blev der satset fra dansk side af, og Kasper Krog nede i målet måtte en tur i boksen, så en sjette mand kunne komme ind.

Satsningen bar ikke frugt, og istedet kunne Erlends Klavins putte en 5-1-scoring i det tomme danske bur, som også blev kampens resultat.

Næste kamp mellem de to hold spilles natten til lørdag, nærmere bestemt klokken to dansk tid.