U17-landsholdet tabte trods fin indsats

Vojens Efterskole

Det danske U17-landshold får virkelig stærk modstand i Füssen for øjeblikket. I dag mod Schweiz, der vandt 5-2 over danskerne efter en hæsblæsende anden periode, som Schweiz vandt med 4-0.

Danmark førte ellers efter på Anton Bruselius Hansens 1-0-scoring i powerplay. Først da Schweiz førte 5-1, fik David Elmlund reduceret for de unge rød-hvide løver. Det andet mål i øvrigt også scoret i powerplay. 

– Slutresultatet var misvisende, hvis vi ser kampen i sin helhed, siger landstræner Mikael Hammarström fra Tyskland.
 
– Vores første 25 minutter af kampen er den bedste holdindsats, vi har set fra et dansk U-17 landshold de seneste år i denne stærke turnering i Füssen.
 
– Vi holdt Schweiz’ stærke angreb på ydersiden, og var spillemessigt så godt med i kampen at vi ryster dem i hele første periode. Og det var vel at mærke et hold, der slog Tyskland 8-2 i går. Vi fortsatte i de første fem minutter i anden periode og havde klare målchancer til yderligere scoringer – men så fik vi nogle udvisninger, og det kom til at koste. 
 
Schweiz scorede tre gange i powerplay i anden periode og lagde til med en enkelt ekstra kasse, men danskerne sloges godt videre i en tæt tredje periode. 
 
– Hele holdet skal have en velfortjent ros og viser, at der findes masser potentiale og karakter i årgang 2001 i dansk ishockey.
 
– I morgen afslutter vi turneringen mod hjemmeholdet Tyskland, og det bliver sikkert en kamp af ”battle”-karakter mod de fysiske store tyskerne og deres ”railroad” hockey. Så vi skal op på hesten igen og spille med smartness, masser af skøjteløb og beskytte vores egen zone med en god organisation, siger Mikael Hammarström.