U17-landsholdet tabte i tæt kamp mod Slovakiet

Det danske U17-landshold spiller for øjeblikket firenationers-turnering i Füssen i det sydtyske og mødte i dag Slovakiet. 

I en ganske tæt kamp vandt Slovakiet med 3-2, men det var ikke uden problemer mod et dansk hold, der bragte sig foran 1-0 ved Alberto Pison i det 6. minut. Slovakkerne udlignede i første periode og helt fremme i begyndelsen af tredje periode blev det 2-1 til de danske modstandere.

Men i tredje periode scorede Danmark til 2-2. Anton Bruselius Hansen, Rødovre-gutten, der til daglig spiller i finske HPK, udlignede for Danmark i tiden 46:11.

Desværre scorede slovakkerne sejrsmålet otte minutter før tid. 

Danmark spiller næste kamp i morgen. Det er klokken 15 mod Schweiz.