U17-landsholdet går “all-in” mod Tyskland i dag

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Det danske U17-landshold havde problemer i de første periode i kampen mod Schweiz i Füssen i aftes. Danskerne var bagud 0-3 efter 20 minutter og var ikke helt forberedt på den storm, som schweizerne kom med.

320×360 artikel

Til gengæld fandt de unge danskere sig selv i anden periode og leverede 40 fine minutter og holdt de stærke modstandere fra at score i to perioder.

Det skriver ishockey.dk. 

– Spillerne blev noget overrumplet over, hvor stærke schweizerne var i spillets facetter. Deres tempo, nærkampsstyrke og skudstyrke kom som en overraskelse for os i første periode, siger landstræner Mikael Hammarström.

– Hele holdet skal dog virkelig have ros for at komme tilbage i de to sidste periode og spille 0-0 i begge. Alle tog ansvar og vi fightede virkelig som et hold og skabte en håndfuld gode målchancer oveni. Anton Lisberg stod for første gang og leverede en flot målmandspræstation, tilføjer landstræneren.

I dag møder U17-landsholdet Tyskland, der har vundet over både Schweiz og Slovakiet og dermed allerede HAR vundet turneringen i Füssen.

– De har imponeret os med et homogent og godt sammensat mandskab. De har store kompetencer og er det bedste hold, vi hidtil har set fra tysk side i de her turneringer. Til gengæld har vi gode erfaringer med at lave et godt resultat i den sidste kamp i turneringen, så vi skal simpelthen bare gå all-in mod Tyskland. Vi glæder os, siger Mikael Hammarström.

Der er faceoff i Füssen klokken 15:30. Kampen kan følges via livetekst her: