U16-landsholdet slog Østrig i turneringen i Schweiz

Det danske U16-landshold vandt i går for første gang i denne sæson en match. Herlig følelse for de danske gutter, der hidtil i sæsonen havde tabt tre kampe i Frankrig i december og indledningsmatchen i Romanshorn-turneringen i Schweiz. 

Det blev 3-2 over Østrig i Romanshorn her i eftermiddag. Anton Stenbakken debuterede i dag og scorede Danmarks første mål. Philip Rafnsson leverede 2-1’eren i slutningen af første periode – og Tobias Svenson blev matchvinder med 3-2-målet i det 33. minut.

Sejren betød, at alle hold i Danmarks pulje sluttede med en enkelt sejr og et nederlag, og at Danmark sluttede nederst med dårligst målscore.

Det betyder, at de rød-hvide skal spille om femtepladsen mod Norge i dag og i morgen. Begge dage klokken 12.

Et par passende muligheder for at tage revanche for et alt for stort nederlag til ærkerivalerne tilbage i december.