U15-DM: Rødovre og Frederikshavn skal ud i direkte finale i dag

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Rødovre har maksimumpoint 12 efter fire kampe, Frederikshavn har 9 point efter samme antal kampe.

I dag mødes de to hold klokken 13 i Granly Hockey Arena i Esbjerg til den sidste kamp ved U15-DM.

Afslutningen kan ikke være mere perfekt. Som vi skrev i går eftermiddag havde Rødovre maksimumpoint efter tre kampe, mens Frederikshavn havde tabt en enkelt, men det kunne stadig ende i en finale, hvis de to hold vandt i fjerde spillerunde i aftes.

Det lykkedes efter to spændende dueller. 

Rødovre vandt 3-2 over Gentofte, mens Frederikshavn derefter var tvunget til at vinde over Aalborg for at holde liv i håbet om guld.

Det gjorde nordjyderne med en 2-1-sejr i lokalopgøret mod Aalborg. 

Tid til showdown lige over middag, og vi kan kun opfordre ishockeyfolket i Esbjerg til at komme af sted. Det bliver uhyre spændende.