U13-DM: RØDOVRE DANSK MESTER efter søndags-bump på vejen

Vojens Efterskole

Rødovre SIK gjorde det igen og erobrede endnu et dansk ungdomsmesterskab.

På sidstedagen skulle Rødovres U13-drenge blot have en enkelt sejr i to kampe for at vinde DM-guld og efter 15 point i de første fem kampe lignede det i den grad noget, Rødovre godt kunne klare.

Men Gentofte Stars, som blev sjællandsk mester for nylig ved at slå Rødovre, gjorde det igen. Drillede rivalerne og vandt 2-1 og var dermed pludselig selv inde i DM-billedet, hvis tingene flaskede sig.

I første omgang krævede det dog, at Rødovre kiksede igen mod Aalborg senere på dagen. Og det var ikke tilfældet. Rødovre dummede sig ikke og vandt sikkert 7-2 blandt andet med et hattrick af Anton Linde.

Dermed var guldet sikret foran 201 tilskuere i Rødovre Skøjte Arena.

Lige efter vandt Frederikshavn den direkte duel over Gentofte om sølvet med 5-2 og dermed fik nordjyderne altså sølv, men bronzen gik til de sjællandske mestre.

Anton Stenbakke fra Frederikshavn blev både topscorer og kåret til turneringens bedste forward, mens bedste back blev Rødovres Anton Als. Bedste målmand var Rungsted Oliver Thestrup.

Slutstillingen – 7 kampe:
1. Rødovre 18 point
2. Frederikshavn 18 point
3. Gentofte 13 point
4. Esbjerg 12 point
5. Rungsted 10 point
6. Aalborg 9 point
7. Vojens 3 point
8. Herlev 1 point