U-20-landsholdet: Danmark nedlagt af fysisk stærke tjekker

Foto: Jan Korsgaard

Danmark prøvede, men måtte til sidst se sig slået endnu engang med 5-0. Denne gang var det Tjekkiet, der stod for øretæven, i en kamp danskerne aldrig kom helt ind i.

Der var ikke lige så meget spil i den rød-hvide zone som mod Sverige, da danskerne faktisk havde et par muligheder, som var gået ind på en god dag.

Olaf Eller og co. stod til gengæld for kampens kuriøse indslag, da Thomas Lillie var blevet erstattet af Mathias Seldrup efter første periode. Sidstnævnte følte sig dog nødsaget til igen at besøge den danske boks efter to hurtige scoringer af tjekkerne.

Der er bare et enkelt “men”; reglerne siger nemlig, at hvis målmanden kører over til spillerboksen, er det ensbetydende med, at holdet skifter målmand.

Lillie måtte derfor hurtigt klæde om, ind og spille indtil næste spilstop, hvorefter Seldrup kunne komme ind igen.

I morgen er der flyttedag til Helsinki, hvor holdet spiller sidste testkamp mod Rusland den 24. december.

Følg med her på sitet, hvor vi vil dække landsholdet og VM-turneringen intensivt den kommende dage.