Sidste nyt

Tyler Fiddler skifter fra Esbjerg til SønderjyskE

Brøndby intro artikler
Vojens Efterskole
Foto Ian Nielsen

SønderjyskE har hentet en af Esbjergs guldvindere fra i fjor og ansat Tyler Fiddler for den kommende sæson. Det skriver klubbens hjemmeside her til morgen.

Det er Esbjergs Tyler Fiddler, der tager sine 55 point i 61 kampe med sydpå til sin anden sæson i Europa. Fiddler blev hentet i sidste sæson hos Mount Royal University i den canadiske universitetsliga og spillede også i 2015/16 for Colorado i ECHL.

– Jeg er rigtig begejstret for den her aftale. Mange vil sikkert gå meget op i, at vi har hentet Fiddler hos vores rivaler i Esbjerg, men det betyder ikke noget for mig. Vi henter en spiller, som vi tror på vil kunne gøre det godt hos os. Og det tæller for mig, SønderjyskE’s sportschef Kim Lykkeskov til JydskeVestkysten.

– Han arbejder hårdt, og det kan jeg godt lide, så hos os bliver Fiddler helt klart en spiller til vores to topkæder. Han bliver en af de spillere, som skal sørge for, at vi kommer tilbage til den absolutte top af dansk ishockey.

– Han er en dybt seriøs sportsmand, som startede op på sommertræningen i styrkerummet bare fjorten dage efter at han vandt DM guld. Han er meget ambitiøs, og vi vil gerne være med til at hjælpe ham videre i karrieren, tilføjer Lykkeskov.

– En profil som Tyler Fiddler øger på den anden side naturligvis også vores chancer for at opnå vores mål i SønderjyskE. Et af disse mål er bl.a. fokus på den danske pokalturnering (Metal Cup, red.). Vi starter, hvis muligt, sæsonen op med syv udenlandske spillere på holdkortet, siger han.