TV2 Sport sender 9 Metal Liga-kampe frem til nytår

- Foto: Bluelinemedia.dk -

I forbindelse med offentliggørelsen af grundspilsplanen for den kommende Metal Liga, er der ligeledes kommet detaljer ud om tv-transmissionerne for den kommende sæson.

Og det bliver med TV2 Sport som sædvanlig ishockeykanal – stationen har en flerårig kontrakt med Danmarks Ishockey Union og Metal Ligaen, og TV2 Sport sender 9 kampe fra grundspillet frem til 31. december. 

En af dem bliver med sikkerhed 20. november, hvor 18. spillerunde afvikles og hvor det dermed også afgøres, hvilke fire hold, der skal med til Metal Final4, der spilles i januar. 

Efter tv-kampen 20. november er der nemlig lodtrækning til Final4 direkte på TV2 Sport. 

Det er ligeledes lagt fast, at TV2 Sport er på plads til premieren, der spilles 14. september.