True fortsætter roadtripstimen

Alexander True fortsætter med at producere point i en strid strøm. Natten til lørdag var Trues mål og assist dog ikke nok til at sikre Seattle Thunderbirds sejren, idet de ude tabte 5-2 til Lethbridge Hurricanes.

Den danske center åbnede målscoringen efter knap tre minutter, da han uassisteret i undertal gjorde det til 1-0. Hurricanes noterede sig for de tre efterfølgende scoringer, inden True assisterede holdkammeraten Ryan Gropp på 3-2 målet. Hurricanes lukkede kampen i tredje periode, hvor de scorede to gang.

Med de to point i nederlaget er Alexander True efter 16 kampe noteret for 13 point (otte mål og fem assists), hvilket betyder, at han allerede nu har lavet flere point end sidste sæson, hvor det blev til 12 point i 38 kampe.

12212281_10207377390660227_1485933748_n
I Texas var der ikke meget at glæde sig over for Andre Pison og Witchita Falls Wildcats. I 5-1 nederlaget var den danske forward på isen ved tre af Amarillos fem scoringer. Der er returopgør allerede lørdag.