To Nielsen-assister i Islanders-målorgie

Frans Nielsen og New York Islanders var i den grad på toppen i søndag aftens-kampen hjemme mod Edmonton Oilers hjemme i Brooklyn. Islanders vandt med hele 8-1 mod et chanceløst Oilers-hold, der stille og roligt kan begynde at forberede sig til den kommende sæson. Løbet er kørt for Connor McDavid og co. – også selv om supertalentet scorede en enkelt pind for Oilers i aftes.

For New York Islanders var det Kyle Okposo, der var den helt aktør med hattrick, mens Frans Nielsen “nøjedes” med to assister i storsejren. Det var på Nikolay Kulemins 3-0-mål og på Kyle Okposos 5-0-scoring. 14030 tilskuere overværede Islanders storshow og Frans Nielsens 22 skift og 17 minutter på isen.

Lars Eller og Montreal Canadiens fik to uhørt vigtige point og begynder måske igen at kunne håbe lidt på en plads i slutspillet. Danskeren fik hele 20:02 minutter på isen – længe siden han har fået så meget tiltro – og kunne glæde sig over, at schweiziske Sven Andrighetto scorede straffeslagskonkurrencens eneste mål og dermed sikrede Montreal det vigtige bonuspoint.

Max Pacioretty scorede Montreals udlignende mål.

I gårsdagens sidste kamp inden SuperBowl 50 tog over – Denver Broncos vandt i øvrigt den omgang – vandt brandvarme Washington Capitals 3-2 over Philadelphia Flyers.

Alexander Ovechkin scorede sig 30. sæsonmål, og det var 11. sæson på stribe, han nåede den milepæl. Fremragende af russeren, der kun er den tredje spiller i historien med 30 mål 11 sæsoner i træk. Wayne Gretzky og Mike Gartner er de to tidligere.

Stillingen i NHL efter søndagens kampe:

Vest
1. Chicago Blackhawks 56 26 10 4 16 159:128 76
2. Dallas Stars 53 27 6 5 15 172:144 71
3. St.Louis Blues 55 23 7 8 17 135:132 68
4. Los Angeles Kings 51 22 9 3 17 137:119 65
5. San Jose Sharks 51 21 6 4 20 149:139 58
6. Nashville Predators 53 22 3 8 20 138:140 58
7. Colorado Avalanche 55 24 3 4 24 149:152 58
8. Anaheim Ducks 50 23 2 7 18 113:117 57
9. Minnesota Wild 52 22 1 9 20 127:128 55
10. Arizona Coyotes 52 18 6 6 22 139:162 54
11. Vancouver Canucks 52 13 7 12 20 124:145 52
12. Calgary Flames 51 14 9 3 25 135:150 49
13. Winnipeg Jets 52 21 2 3 26 136:152 49
14. Edmonton Oilers 54 11 10 5 28 136:165 47
Øst
1. Washington Capitals 51 32 6 4 9 169:115 80
2. Florida Panthers 52 25 6 6 15 148:116 68
3. New York Rangers 52 23 6 5 18 151:136 63
4. Tampa Bay Lightning 51 22 7 4 18 139:121 62
5. Boston Bruins 52 22 6 6 18 155:138 62
6. New York Islanders 51 22 5 6 18 146:130 60
7. Detroit Red Wings 52 18 8 8 18 131:134 60
8. Pittsburgh Penguins 51 21 5 7 18 133:133 59
9. New Jersey Devils 53 18 8 7 20 121:126 59
10. Carolina Hurricanes 54 17 7 9 21 130:144 57
11. Montreal Canadiens 54 21 5 4 24 147:144 56
12. Philadelphia Flyers 51 13 10 9 19 123:138 55
13. Ottawa Senators 53 15 9 6 23 152:169 54
14. Buffalo Sabres 53 18 3 6 26 121:143 48
15. Toronto Maple Leafs 51 13 6 9 23 122:145 47
16. Columbus Blue Jackets 54 17 4 5 28 138:170 47