Time on ice: Hvordan fordeler spillernes istid sig i serien i syd?

Foto: Jan Korsgaard

Det bliver diskuteret kamp efter kamp: Hvem bruger sine trupper bredest og hvem kører hårdest på nøglespillerne? I serien mellem SønderjyskE og Esbjerg har det været den “almindelige” mening, at Dan Ceman topper holdet tungere end kollega Pederson fra det vestjyske. Men passer det nu også?

DIU har på forsøgsbasis faktisk kørt time on ice-statistikker for semifinaleserien i det syd- og sønderjyske, og det er naturligvis interessant. For nu er der endelig tal på bordet. Vi skal dog huske, at de inkluderer overtid, hvor tendensen naturligvis er, at der toppes endnu mere.

FACEOFF har kigget på tallene fra kamp seks i søndags, og det viser, at Tyler Gotto, der lagde op til det afgørende mål i kampen med sit gennembrud, var den spiller, der med lidt over 32 minutter fik mest istid i søndagens vilde slag.

Han forfølges af bundsolide Nicholas B. Jensen, der med sin halve time på is faktisk fik lidt mere tid end de toneangivende imports hos Esbjerg. Ikke overraskende var yderligere to backs, Wade Bergman og Mads Bødker, de næste i rækken på listen over spillere med mest spilletid.

Fortsætter vi med backerne, så var Mike Dalhuisen den spiller, der fik det længste skift af alle. Canadieren med de hollandske aner havde i kampen et skift på hele 156 sekunder, altså op mod tre minutter på is i træk.

Og mere forsvar. De to trænere bruger mere eller mindre samme model: Fem backer med masser af istid og en sjetteback som supplement med godt otte minutter på isen. Marc Sørensen hos SønderjyskE som sjettemand og Kasper Jensen hos Esbjerg.

Der var ikke spilletid til en måske skadet Anders Overmark og Rasmus Vad og Jeppe Vinther i Esbjerg-boksen.

Angrebsmæssigt er det tydeligt, at Dan Ceman med få undtagelser i nogle skift til Martin Eskildsen (3) og Henrik Nielsen (5) kører med sine ni faste angribere, der i går fik fra godt et kvarter (Antti Hölli) til 26 minutter (Cory Quirk).

Esbjerg-træner Mark Pederson bruger ikke overraskende sine fem imports mest, men spiller med 11 angribere lidt bredere, og en tolvtemand i Christian Wejse med fire skift – og samme rolle som Eskildsen/Nielsen hos SønderjyskE.

Så der er en lille sandhed i påstånden om, at Esbjerg spiller bredere en SønderjyskE, men er forskellen så signifikant, at det betyder, at sønderjyderne er mere trætte end vestjyderne i tredje periode i morgen? Og vælger de to trænere at arbejde videre efter samme model eller overraske hinanden med et eller andet nyt?

Analyser selv videre – her er tallene for gårsdagens kamp. NB: Det er kun fra Esbjerg-SønderjyskE, hvor time on ice er blevet målt og sekundangivelserne i Minutes Played (MIP) er i hundrededele.

Number Name Shifts Total TOI Total (seconds) Secs pr. shift Longest shift (secs. MIP
17 Tyler Gotto 35 1933 55,23 131 32,22
48 Nicholas B Jensen 32 1808 56,50 95 30,13
28 Wade Bergman 30 1790 59,67 124 29,83
4 Mads Bødker 33 1654 50,12 89 27,57
11 Cory Quirk 31 1574 50,77 95 26,23
7 Michael Eskesen 33 1534 46,48 104 25,57
89 Mike Dalhuisen 28 1498 53,50 156 24,97
90 Mario Lamoureux 26 1487 57,19 100 24,78
53 Thomas Spelling 28 1465 52,32 101 24,42
36 Matthew Pistilli 30 1442 48,07 92 24,03
19 Brock Nixon 28 1402 50,07 99 23,37
22 Daniel Galbraith 25 1372 54,88 132 22,87
9 Darcy Zajac 28 1353 48,32 95 22,55
6 Anssi Rantanen 28 1315 46,96 90 21,92
29 Mark Lee 26 1300 50,00 82 21,67
9 Aaron Lee 27 1294 47,93 96 21,57
89 Scott Campbell 28 1278 45,64 108 21,30
23 Kim Lykkeskov 26 1269 48,81 85 21,15
3 Jannik Christensen 26 1214 46,69 91 20,23
13 Mads O. Lund 23 1211 52,65 134 20,18
2 Anders Krogsgaard 28 1197 42,75 97 19,95
7 Tyler Gron 23 1168 50,78 91 19,47
21 Anders Førster 20 1074 53,70 134 17,90
24 Søren Nielsen 21 985 46,90 73 16,42
33 Antti Hölli 19 936 49,26 102 15,60
23 Jeppe Holmberg 17 728 42,82 71 12,13
17 Lasse Bang 15 712 47,47 89 11,87
8 Michael Binderup 15 696 46,40 82 11,60
41 Esben Nielsen 12 550 45,83 64 9,17
16 Marc Sørensen 13 518 39,85 77 8,63
18 Kasper Jensen 13 515 39,62 73 8,58
20 Sune Hjulmand 10 490 49,00 91 8,17
24 Henrik Nielsen 5 222 44,40 63 3,70
39 Christian Wejse 4 201 50,25 76 3,35
19 Martin Eskildsen 3 164 54,67 67 2,73
69 Jeppe Vinther 0 0 0,00 0 0,00
4 Rasmus Christensen 0 0 0,00 0 0,00
27 Anders Overmark 0 0 0,00 0 0,00
8 Morten Skov 0 0 0,00 0 0,00