Tilbagevendte Ovechkin sænkede Islanders

Foto: Bridget Samuels

Alexander Ovechkin var tilbage på isen for Washington Capitals efter at have afsonet en enkelt kamps karantæne for at melde afbud til All Star-kampen, og den russiske superstjerne fejrede det ved at blive matchvinder.

Ovechkin scorede sit 29. sæsonmål med to minutter og 40 sekunder tilbage af kampen, og det sikrede Washington Capitals en sejr på 3-2 over Frans Nielsen og New York Islanders. Hovedstadsholdet kom dermed tilbage på sejrssporet efter nederlaget til Florida Panthers i den første kamp efter All Star-pausen.

Frans Nielsen fik 19:09 minutters istid i den meget lige kamp, som newyorkerne sagtens kunne have vundet. Den danske center havde tre skud på mål, men fik ikke point ud af anstrengelserne.

Mikhail Grabovski og Josh Bailey stod for gæsternes mål, mens T.J. Oshie og André Burakovsky nettede for værterne, før Alexander Ovechkin slog sømmet i kisten og sikrede Washington de to point.

Se højdepunkter fra kampen her