The “Magicman” tilbage med nederlag

NHL bød på fire kampe i nat, og den ene bød på en stor aften for Frans Nielsen.

I Joe Louis Arena var der endelig længe ventede comeback til Detroit Red Wings stjernespilleren, russiske Pavel Datsuyk, som har siddet ude med en ankel skade i hele off-season og de første 16 kampe i sæsonen.

Russeren kunne dog hverken gøre fra eller til da hans Detroit Red Wings tabte med 2-3 til San Jose Sharks, i en kamp hvor gæsterne var yderst effektive med tre mål på blot 14 skud.

Hjemmeholdet styrede begivenhederne og havde dobbelt så mange skud på mål, end gæsterne. Det var dog ikke nok denne aften hvor Martin Jones i Sharks-målet stod en glimrende kamp og sikrede sig second star i kampen med 26 redninger på 28 skud.

Udeholdenes aften
Det var generelt udeholdenes aften, da alle de gæstende hold vandt. Således tog Calgary Flames en flot skalp i hovedstaden da de slog Washington Capitals med 3-2 efter overtid.

Flames var ellers foran med 2-0, hjemmeholdet lavede et flot comeback og sendte kampen i overtid, hvor Sean Monahan, kunne afgøre med sit andet mål i kampen.

Pittsburgh Penguins måtte skuffende se sig slået af Columbus Blue Jackets på hjemmebane, med 2-1 i ordinærtid. Kampen helt lige på mange parametre, dog spillede udeholdet klart mere fysisk end hjemmeholdet gjorde, da Blue Jackets havde hele 38 tacklinger i løbet af kampen, i mod 20 til Penguins.

Nattens resultater:
Pittsburgh Penguins – Columbus Blue Jackets 1-2
Washington Capitals – Calgary Flames 2-3 (OT)
Detroit Red Wings – San Jose Sharks 2-3
Anaheim Ducks – New York Islanders 1-4