The Hockey News tipper Danmark som nummer 9 ved VM

©iShoot.dk

Det ansete canadiske tidsskrift The Hockey News er selvfølgelig mest på beatet i forhold til NHL, men “THN” har også en skribent på redaktionen – Steven Ellis – som følger “verdenshockeyen” tæt og har ganske fint styr over nationerne og deres besætning ved VM i Slovakiet, der begynder i dag. 

Kommer Danmark i kvartfinalen? Nej, vurderer Ellis, der fra Danmarks pulje har sendt de “tre store” Canada, USA og Finland videre – som de fleste formentlig gør. 

Han tipper Tyskland, der har Leon Draisaitl som absolut spids, til at tage den fjerde kvartfinale, mens Danmark står til en femteplads i puljen – altså foran værterne fra Slovakiet, som Ellis tipper til at være for urutinerede til at kunne gøre noget stort. 

Han tipper i øvrigt en finale mellem Rusland og USA. Her forudsigelsen med placeringer på holdene: 

  1. Russia
  2. USA
  3. Sweden
  4. Canada
  5. Switzerland
  6. Czech Republic
  7. Finland
  8. Germany
  9. Denmark
  10. Latvia
  11. Slovakia
  12. France
  13. Norway
  14. Austria
  15. Italy
  16. Great Britain