TC-Hattrick sikrede Rungsted sejren

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

Rungsted Seier Capital – Esbjerg Energy 4-2 (3-1, 1-1, 0-0) Både Rungsted og Esbjerg kom indtil kampen med ambitionen at finde tilbage på det spor der leder mod Final4 og Boxen i februar måned. Rungsted med hjemmebanefordelen og de dobbelte forsvarende danskemestre med en plan om simpel og effektiv udebanehockey.

Knap var pucken givet op, før hjemmeholdet havde bragt sig på 1-0. 34 sekunder skulle der til før Mikael T. Christensen blev spillet helt fri tæt under mål af Robin Bergmann. En klinisk afslutning af Rungsteds topscorer sendte pucken helt op i nettaget til stor jubel for den “udsolgte” Saxo Bank Arena.

Kort efter scoringen måtte Esbjergs Crandall trække i nødbremsen og det betød powerplay til hjemmeholdet, der endda også fik muligheden i fem mod tre i 30 sekunder. Det kom dog aldrig rigtig til at køre for hjemmeholdet som ikke formåede at udnytte overtalsspillet til trods for et par gode muligheder.

Rungsted fortsatte deres tidlige momentum og vi skulle helt frem til det 10. minut, før Esbjerg havde sit første skud på mål.

Esbjerg lignede generelt et hold med solide busben igennem hele første periode. Mikael T. Christensens 2-0 mål kom netop på et hurtigt opløb hvor Nikolaj Rosenthal smed en puck på mål som “TC” fikst fik dirigerede i mål bag en chanceløs Nikolaj Henriksen, en situation, hvor Esbjerg på ingen måde kunne være tilfredse med sin backchecking.

Med knap fire minutter igen af perioden kunne Mikael T. Christensen fuldbyrde sit hattrick, da han under en afventende udvisning til Esbjerg blev spillet helt blank på første stolpe af Nicolai Gade der havde rundet Esbjergs mål i stor fart og lagde pucken flot tilbage til Christensen i bedste Leonid Truhno-stil.

3-0 og gæsterne havde knapt sat en skøjte rigtig i de første tyve minutter, hvis ikke det var for Colin Vocks elegante solopræstation i slutsekunderne af første periode, esbjergenserne var en mand i overtal, efter Brendan Nash sad til afkøling.

Fikst afdriblede lille Vock Joachim Holten Møller med en “proptrækker-dribling” og kunne derefter let udplacere Kevin Lindskoug i Rungsted målet.

3-1 til hjemmeholdet efter de første 20 minutter var fortjent, og gæsterne skal nok være glade for det ikke var endt værre, og kunne sende positive tanker ned mod Henriksen i kassen.

Mareridtsstarten Esbjerg oplevede i første periode var ved at gentage sig i anden periode men Robin Bergmanns friløber blev sikkert pillet af Henriksen.

Kort efter var det udeholdets tur til at teste Lindskoug men svenskeren leverede varen med gribehandsken.

Esbjerg startede generelt bedre i anden periode og fik også muligheden i powerplay efter Christoffer Lindhøj måtte ud sidde i to minutter.

Rungsted med en kæmpe mulighed i gæsternes overtal, allestedsnærværende Mikael T. Christensen erobrede pucken på egen blå og spillede Robin Bergmann helt fri på bagerste stolpe, men den store svensker misbrugte på det skammeligste.

I stedet for 4-1 til Rungsted blev det 3-2, da Philip Bruggisser slyngede pucken helt op i hjørnet fra blålinje med kun fire sekunder tilbage af overtallet.

Som anden periode skred frem lignede det mere og mere, at Esbjerg for alvor var på vej tilbage i kampen, slog Rungsteds nye førstekæde til efter en vunden faceoff kunne Robin Bergman sætte en helt fri Nikolaj Rosenthal op i slottet og den notoriske målscorer svigtede ikke. 4-2.

Ærgerligt for Esbjerg, der igen måtte frem med skovlen for at grave sig op af det hul, de ellers på fornuftig vis lige var kommet op af.

Et powerplay kort efter gav endnu en gang hjemmeholdet en kæmpe chance i undertal, men heller ikke denne gang fik de straffet gæsterne.

Esbjerg fik dog styr på tropperne og fik hen mod slutningen af overtallet sat Carson McMillan op. Kevin Lindskoug fandt en af aftens bedste redninger frem.

De sidste minutter af anden periode foregik i et rasende tempo, hvor begge hold leverede adskillige fejlpas i midtzonen, som skabte store muligheder til modstanderen.

Rungsted indledte tredje periode, med to minutter i overtal da Alex Loiseau i forbindelse med afslutningen af anden periode pådrog sig en udvisning.

Esbjerg stod dog rigtig godt imod og tillod ikke Rungsted noget i den situation.

Gæsterne kom frem til flere gode muligheder, desto længere tredje periode skred fremm og især deres aggressivitet gav hjemmeholdet problemer. Tyler Flemming med et skud fra klods hold, men han kunne kun se til, at Lindskoug i målet greb ham ud.

Rungsted måtte et par gange ty til ufine metoder at stoppe udeholdet på og det gav Esbjerg et par powerplays dog uden at det gav sig til udtryk på måltavlen.

Rungsted havde dog også sine muligheder og med seks minutter igen havde hjemmeholdet en stor mulighed for at lukke kampen, i en to-mod-en blev Magnus Persson spillet blank af Jake Hansen, men Nikolaj Henriksen i en klasse sideforflytning.

Som kampen nærmerede sig slutsignalet begyndte frustrationerne at vise hos de esbjergensiske gæster og en udvisning til Henrik Mærsk Clausen i offensiv zone hjalp ikke Mark Pedersons tropper i forsøget på et comeback.

Rungsted spillede pucken tålmodigt rundt og lod tiden arbejde i deres favør.

Esbjerg satsede de sidste halvanden minut med målmanden uden storspil af Kevin Lindskoug i Rungsted-målet gjorde, at gæsterne ikke kom tættere på end 4-2.

Rungsteds Mikael T. Christensen var kampens helt store oplevelse og med sit hattrick særdeles kampafgørende. Han ligner en mand, som Janne Karlsson har svært ved at komme udenom til næste trup.

Brøndby intro artikler