Sverige slog Danmark 2-0 i Rødovre – 20. svenske sejr på stribe

Vojens Efterskole
©iShoot.dk
Vojens Efterskole

Fire kampe mod Sverige og Finland – og fire nederlag til følge.

320×360 artikel

Det er facit efter godt to tredjedele af VM-forberedelsen er overstået, og resultaterne kommer på ingen måde som en overraskelse. Men det har været ganske tætte kampe hele vejen igennem, og sådan var det også i dag, da Sverige slog Danmark 2-0 i Rødovre Centrum Arena i endnu en glimrende ishockeykamp mellem de to nabonationer. 

Heinz Ehlers’ mandskab stred igen glimrende imod, men kunne altså ikke forhindre scoringer af Anton Wedin og Emil Sylvegård. God stemning i Rødovre Centrum Arena, hvor Jhonas Enroth holdt nullet i det svenske mål, mens Simon Nielsen igen fik buret for Danmark.

Nielsen og Sebastian Dahm har fået to kampe hver i forberedelsesfasen, og det kunne indikere, at de to er sikre i VM-truppen, mens George Sørensen afventer i forhold til, om landstræneren eventuelt kunne finde på at tage Thomas Lillie og ikke mindst Patrick Galbraith ind på holdet. 

Danmark har nu spillet 20 kampe mod Sverige uden at få et eneste point, og det er ganske bemærkelsesværdigt.

Nicklas Jensen sad igen i dag udenfor med en skade, mens Joachim Blichfeld optrådte i den danske fjerdekæde. Spændende, hvem Heinz Ehlers sorterer fra og til næste gang, der skal udtages hold.

Danmark spiller 26. og 27. april i Lørenskog mod Norge.