Svenske Svensson forlader Aalborg

En af Aalborg Pirates’ seks svenskere, Niklas Svensson, er fortid i klubben. Svensson skifter med øjeblikkelig virkning til den svenske Division 2-klub, Hanhals IF. Det skriver den svenske klubs hjemmeside. Hanhals spiller i den svenske Division 2.

– Et rigtigt godt nyindkøb. Niklas er en spilintelligent “pointspiller”, som kan hjælpe os med at vinde hårde, tætte matcher i resten af sæsonen.

– Vi har fulgt ham i flere sæsoner og når nu muligheden dukkede op, var der intet at tvivle på. Niklas har vist, at han holder høj, offensiv Division I-klasse og hans erfaring og formåen i at producere point betyder, at vores offensiv bliver forstærket, siger den svenske klubs sportschef, Björn Erlandsson.

Niklas Svensson nåede at levere otte point (1+7) i 21 kampe for Aalborg Pirates.