Svensk medie melder Nicolai Meyer til Malmö Redhawks

Foto: Jan Korsgaard

Nicolai Meyer blev suveræn topscorer i Allsvenskan, og er og var naturligvis en svært ombejlet mand efter en flot sæson i Södertälje.

Hans mål har været at spille på højest mulige niveau og måske dermed også snuppe en plads på et SHL-mandskab, og nu tyder det på, at det lykkes for den talentfulde mand fra Frederikshavn.

I hvert fald melder den altid troværdige Expressen-journalist Johan Svensson – Mr. Madhawk – at Nicolai Meyer i den kommende sæson spiller for Malmö Redhawks. 

Meyer vil ikke selv kommentere på et eventuelt skifte, men det synes at være ifølge Expressen at være sikkert og vist, at han fortsætter i SHL.

Han får spørgsmålet, om han er klar til at agere i en “defensiv liga” som SHL. 

– Det synes jeg, definitivt, at jeg er. SHL er en liga, som man i Danmark altid har kigget på, og ville spille i. Da jeg var lille, var det ikke NHL som var sigtet, men man kiggede på Kim Staal i Elitserien. Får jeg chancen der, vil jeg tage den, siger Meyer.

Han giver æren for sin fremgang til sine trænere i de seneste sæsoner: Uffe Lundberg i Södertälje og den nuværende Odense-træner Pelle Svensson, som Nicolai Meyer havde i Södertälje.