Svensk Lundblad fortsætter i Hvidovre

Aalborg Pirates VS Hvidovre Fighters ( 2-4 ) 12- 12 - 2017

Hvidovre Ishockey Fighters er i gang med at gøre klar til endnu en sæson i landets bedste række. Og nu er endnu en brik på plads i form af den unge svenske back Erik Lundblad, der kom til klubben midt i sæsonen, nåede lige over 20 kampe og altså nu vender tilbage for en ny sæson.

Det skriver Hvidovre Avis.

Vi forventer at se Erik udvikle sig yderligere i den kommende sæson, fortæller Teamchef Henrik “Høne” Sørensen fra Hvidovre Fighters.

– Med en hel opstart sammen med holdet og det afsæt, han allerede har taget fra den forgangne sæson, er vi sikre på, at Erik Lundblad og Hvidovre Fighters er et godt match. Og det er vigtigt for os, at vi rammer rigtigt i vores rekruttering, så når vi har fundet en dygtig spiller, er der ingen grund til at opfinde noget helt nyt, hvis vi kan nå til enighed økonomisk. Det kunne vi heldigvis her, og det er vi super tilfredse med, tilføjer.

Ligesom mange af de svenskere, der i sidste sæson blev hentet til Hvidovre, har Erik Lundblad sine rødder i Malmö Redhawks.