Svensk J20-slutspil: From og Jensen lever endnu

Rögles Junior 20-mandskab havde kniven på struben i bedst af tre-serien mod HV71 i Jönköping i aftes. Danskerne Mathias From og Morten Jensen var med i Rögles opstilling og med en enkelt mål var Mathias From med til at sende Rögle ud i en tredje og afgørende kamp, der spilles i dag – også i Jönköping.

Der var kraftigt aftryk af det i Danmark så kendte Elvenes-navn med tre point til Ludvig og en enkelt mål til Lukas i fredagens kamp, som Rögle vandt 6-3. Allerede ved middagstid i dag spilles den tredje og afgørende match i serien.

Det var desværre ikke nok for Kristian Jensen med en scoring, da hans Luleå måtte se sig slået ud af lokalrivalerne fra Skellefteå, der vandt 3-2 hjemme. Samme skæbne omgik Thomas Lillie og Växjö, der var seedet nederst i slutspillet og røg ud med et nederlag på 1-4 i Linköping trods 38 redninger af danskeren.

Endelig skal Malmö ud i en nervekamp i dag i Karlstad, hvor Färjestad i går lige nøjagtig kneb en 3-2-sejr hjem i straffeslag. Dermed altså et afgørende slag for Joachim Blichfeld og måske Thomas Olsen (der ikke var med i går). Ingen dansk på scoringslisten i går, men måske gemmer de krudtet til dagens kampe?