Svensk Division 3: 16-1-sejr og 68-1! i skudstatistik

Kamprapporten var på mange måder helt speciel i aftes i den svenske Hockeytrean A Västra, hvor Alfta GIF mødte Järvsjö.

Ikke fordi 16-1 i sig selv er noget decideret vanvittigt resultat. Tilskuertallet på 188 er ganske godt i den femtebedste række, som Hockeytrean er i Sverige, men heller ikke noget, man umiddelbart lægger mærke.

Det helt specielle var skudstatistikken. Den endte med hele 68-1 i Alfta GIF’s favør. Det vil altså sige, at hjemmeholdets målmand Fredrik Dahlin på trods af, at holdet vandt 16-1, måtte forlade isen med en redningsprocent på et rundt nul.

Manden, der scorede Järvsjös eneste mål var en fyr ved navn Vilgot Gunnarsson. Han reducerede til 1-15 med fire minutter igen, da han tog chancen udefra og forinden havde noteret sig, at Fredrik Dahlin var gået ned i knæ for at dække af.

Vilgot Gunnarsson hamrede den derfor højt og satte den i nettaget og ødelagde – måske – målmandens aften.