Strammere licensregler kan være på vej

© iShoot.dk

 Fire Metal Liga-organisationer har levet på kanten i denne sæson, hvor både Herlev, Gentofte, Hvidovre og altså senest Odense har haft store økonomiske problemer. 

Det betyder, at DIU’s licensudvalg – formentlig med Ligaforeningen meget tæt på sidelinjen – overvejer at stramme kravene til Metal Liga-klubberne.

Det siger DIU-direktør Ulrik Larsen til DR Sporten. Larsen sidder også selv med i licensudvalget. 

 Det er vores fornemmeste opgave i licensudvalget at bruge de redskaber, vi har i lovsættet og i krav til klubberne. Vi har haft udvalget og lønlofter siden 2009, og det er min påstand, at det har afværget mange ting de sidste små ti år, siger direktør i DIU, Ulrik Larsen, til DR

– Når der alligevel har været tre-fire sager i medierne, dog uden nogle klubber er væltet, så er det rigtig ærgerligt, og vi må kigge indad og anerkende, at der er noget, som vi skal kigge endnu skarpere på, siger han.

Ligaklubberne mødes i den kommende, og Larsen håber, at reglerne kan ændres, så situationer som i denne sæson kan undgås eller tages tidligere i opløbet.