Storm og Hardt i hopla i Malmö

Foto: Jan Korsgaard

Frederik Storm, Nichlas Hardt og østrigske Konstantin Komarek fortsætter det succesfulde samarbejde hos Malmö Redhawks, og deres hidtidige indsatser tyder godt for sæsonen i den sydsvenske klub.

I går vandt Redhawks 4-0 over AIK Stockholm, og det var med Frederik Storm som dobbelt målskytte. Der var en enkelt assist til Nichlas Hardt på Malmös fjerde mål, som ifølge Expressen og bloggeren Mr. Madhawk var kampens absolutte højdepunkt.

– Det var en delikatesse. Hardt spillede ind til Komarek, som fandt en hel fri Frederik Storm, som bare kunne lægge den ind i tomt mål. Aftenens “snyggaste”.

Malmö spiller igen på torsdag mod Karlskrona, og mon ikke de to danskere lige får en ekstra kamp i benene, inden de tilslutter sig OL-holdets træningslejr i Rødovre?