Stor skuffelse i SønderjyskE-lejren efter exit

728 Vm org
© iShoot.dk

Det har været en følelsesladet sæson for SønderjyskE, der leverede en historisk dårlig grundspilsplacering og altså allerede måtte tage afsked med slutspillet i den femte kamp i kvartfinalen. Et så hurtigt farvel skal vi helt tilbage til 2005 for at finde, så der var ikke noget at sige, at skuffelsen var enorm i SønderjyskE-lejren efter nederlaget i Esbjerg søndag eftermiddag. 

– En serie, der var tættere end cifrene viser (SønderjyskE tabte 1-5 og 0-4 i de sidste kampe i Esbjerg). Esbjerg har ikke været markant bedre, men har fire sejre på kontoen. Dermed er de også den rette vinder, og man kan ikke indvende noget mod, at de går videre til semifinalen, sagde han til Der Nordschleswiger. 

– Jeg er meget skuffet. Vi gjorde det svært for os selv i visse situationer. Nogle af de udvisninger, vi fik i dag (søndag eftermiddag i kamp fem), kunne vi have undgået. Helt siden november har vi talt om at undgå de unødvendige udvisninger, tilføjede han. 

Nu kigger SønderjyskE fremad, og Kim Lykkeskov skal snarest muligt have et møde med administrerende direktør Klaus Rasmussen, sagde han til Jydske Vestkysten efter kampen.

– Det er det hele, der skal evalueres på. Hvad der gik godt, hvad der gik skidt, hvad vi skal gøre nu. Men nu skal vi lige sunde os på nederlaget til Esbjerg Energy. Der er en del møder nu her. Så jeg ved ikke endnu, hvornår vi skal sættes os ned og snakke. Det bliver, når vi kan finde et fælles hul, at jeg sætter mig med Klaus (Rasmussen, adm. direktør i SønderjyskE, red.), sagde Kim Lykkeskov.