Stor optimisme i Herlev efter god start

Vojens Efterskole
#9 Brett Thompson - Herlev Eagles - #11 Olivier Hinse - Aalborg Pirates
Vojens Efterskole

Herlev Eagles er kommet godt fra start – trods nederlaget fredag i Aalborg – og der hersker optimistiske vinde i organisationen.

Ikke blot på grund af den sportslige situation, men også på grund af en forbedret økonomi, der fik et kæmpe boost af en nyligt kommunalt tilskud på godt 1,4 millioner i denne sæson, fortsættende i den kommende sæson.

Det skitserer direktør Lars Schødts i et slags nyhedsbrev på klubbens Facebookside, hvor han meddeler, at stabiliteten nu er solid. 

– I mange år og sæsoner har Eagles oplevet økonomisk usikkerhed og kun indtil flere feberredninger, har bragt klubben gennem disse sæsoner. Usikkerheden sætter sig i alle involverede og folk mister energi og virkelyst. Jeg er også sikker på at mange gode ideer er skudt ned, fordi der manglede et par tusind kroner til at løbe dem i gang, lyder det fra direktøren. 

– Situationen er nu en anden. Vi har gennem de seneste fem måneder oplevet en flot tilgang af nye ejere, nye sponsorer og nu kulminerende med samarbejdsaftalen med Herlev Kommune. En aftale som vi i disse dage lægger sidste hånd på.

– Aftalen indebærer en række opgaver for vores organisation og dem glæder vi os til at udføre. Vi glæder os i det hele taget til at leve op til den tillid, der er blevet os vist, skriver Schødts, der konkluderer, at det “forretningsmæssigt går godt”.

– Sportsligt er vi også godt i gang. En række træningskampe med flere sejre end nederlag og en fornuftig start på ligaen, har giver vind i sejlene og overalt møder vi optimisme og positivitet.  Vi er glade for og stolte over de fine resultater, men også klar over at vi på et tidspunkt kommer i modvind og det rigtigt spændende bliver at se, hvordan holdet, resten af organisationen og ikke mindst fansene takler denne modvind, skriver Lars Schødts. 

– Jeg synes vi allerede nu har set de første tegn på større stabiltet, bedre disciplin og voksne præstationer. Det er vi glade for, lyder det.