Stolt landstræner: Sidste minut af Ungarn-Østrig var det værste

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Danmark kunne ikke selv afgøre skæbnen her til aften i Budapest, men måtte bero på hjemmeholdets hjælp i den sidste kamp mellem Ungarn og Østrig. 

Ungarn holdt lige nøjagtig skansen og vandt 2-1, og det betød en historisk dansk oprykning til VM’s top-division.

Landstræner Fredrik Glader fik altså umiddelbar succes i jobbet som dansk landsholdsboss. 

Og han konstaterede samtidig, at de sidste minutter af Østrig-Ungarn-kampen var absolut de værste i karrieren. 

–  Jeg er så stolt over spillerne og mine kolleger i staben. Siden er jeg også utrolig glad for, at unionen virkelig har støttet os og givet os de bedste forudsætninger for at konkurrere i det her VM. Matchen mod Norge (4-0) i dag blev udført til hundrede procent af spilerne og sidste minut af kampen mellem Ungarn og Østrig var det værste, jeg har oplevet i min karriere. Simpelthen fordi vi ikke kunne påvirke det selv. Jeg håber, spillerne bliver hyldet for indsatsen og oprykningen hjemme i Danmark, siger han til ishockeylandsholdenes Facebook-side.

Fredrik Glader blev tidligere i sæsonen svensk mester med sin klub Luleå, så han kan holde en ganske fortjent sommerferie – og i øvrigt glæde sig over, at han skal med det danske landshold til Canada i næste sæson.

Gladers hjemland Sverige spiller såmænd i Division IA efter den nylige nedrykning fra topdivisionen.