Stefan Ridderwall skifter fra Rødovre til Kitzbühel og Alps Hockey League

Foto: Ian Nielsen

Efter tre sæsoner med højt topniveau, men desværre også ligeså mange svingende præstationer og skadespauser, skifter målmand Stefan Ridderwall Rødovre ud med en ny adresse.

Stefan Ridderwall skal spille ishockey i idylliske omgivelser i østrigske Kitzbühel, hvor Die Adler – ørnene – tager imod forstærkningen med stor glæde over Ridderwalls flotte cv, der også tæller sæsoner i større ligaer end den danske.

– Mit mål er at bære holdet med i slutspillet i den kommende sæson. Derefter kan alt ske, siger Ridderwall til østrigernes Facebook-side.

I sine tre sæsoner i Rødovre nåede Ridderwall kvartfinalen to gange, men fik altså ikke ført holdkammeraterne med ind i slutspillet.

Rødovre skal altså nu have ny målmand efter en svensk epoke, og det skal blive spændende at se, hvem den nye finske coach, Riku-Petteri Lehtonen, henter ind til den kommende sæson.