Starkov trives i Schweiz

Faceoff-online har fået sig en snak med Kirill Starkov, der på tredje sæson slår sine folder i den stærke schweiziske NLB-liga, hvor den røde stjerne på brystet vidner om, at der tørnes ud for klubben Red Ice Martigny i den sydlige del af landet.

Kirill Starkov beretter, at det har været en lidt speciel oplevelse at tage skiftet til Schweiz, som på mange måder er et specielt land at bo i og som adskiller sig en del fra Danmark både på og udenfor isen.

“Som bopælsland er Schweiz lidt specielt. Et lille land som er delt op i 26 cantons (kommuner), som alle har deres egne regler. Kører man 30 min. den ene vej snakker de tysk og kører man den anden vej, så tales der italiensk. Vi bor i området Valais, som er omringet af bjerge og det er en meget speciel oplevelse, når man kommer fra Danmark, hvor alt jo er fladt.”

Den efterhånden rutinerede dansk-russiske forward lægger ikke skjul på, at der er flere penge i schweizisk ishockey end der er i dansk ishockey, men spillestilen har også haft afgørende indflydelse på valget af liga:

“Hockeyen hernede er mere aggressiv og fysisk. Spillerne bliver bedre betalt i Schweiz og derfor spiller de til de er midt i 30’erne og det bidrager til, at der er mere fysik og rutine i ligaen, end der er i Danmark. Mens man i Danmark er mere svenskinspireret i den taktiske tilgang, så er Schweiz lidt mere Nordamerikansk. Det giver lidt sjovere hockey, hvor det er sjældent at man møder en mur af fem mand i midtzonen og af den grund bølger spillet mere frem og tilbage.”

Blot fordi man i forvejen mestrer sprogene russisk, dansk, svensk og engelsk, så er det ikke automatisk ensbetydende med, at man er godt kørende i Schweiz, hvor der bl.a. tales fransk, tysk og italiensk. Om den udfordring siger Starkov:

“På holdet snakker vi italiensk, tysk, schweizerdeutsch, engelsk, svensk, russisk og fransk. Man kommer langt med engelsk i omklædningsrummet, mens man i hverdagen er tvunget at lære fransk.”

Men det kan have sine fordele at være havnet midt i et skisportsmekka, som Starkov formulerer det:

“Der bliver snakket lidt mere Engelsk i byen om vinteren, når skituristerne kommer. Ellers er det virkeligt et fransk område, hvor man gerne skulle kunne spytte et par franske ord ud til at starte en samtale, for ellers bliver man ignoreret.”

Trods de sproglige udfordringer og de mange nye indtryk, så trives familien Starkov dog glimrende i det sydeuropæiske smørhul, hvor man aldrig keder sig hvis man elsker naturen og godt kan lide at komme lidt ud:

“Om sommeren forsøger vi at hike så meget som muligt og opleve bjergene omkring os. Der er gået lidt sport i det for mig; jeg vil gerne finde en bjergsø som man kan bade i.”

Lyder det fra den sympatiske landsholdsspiller, der heller ikke er bange for at kaste sig ud i andre sportsgrene:

“Valais er et stort cykleområde og jeg havde som mål i sommers at cykle op af stigningen som Tour de France skal besøge i 2016. Desværre så fik jeg forkerte informationer om hvilket bjerg det var de skulle op på og derfor har jeg stadig stigningen op til Emosson til gode til næste sommer.”

Det er dog ikke alt man får lov til at kaste sig ud i som professionel ishockeyspiller i Schweiz. Kirill må således se til fra sidelinjen, når konen og sønnen om vinteren slår deres folder på hhv. snowboard og ski, da ordene “NO SKIING!” i dansk-russerens kontrakt ikke levner megen tvivl om, at det ikke ville være velanset, om Starkov selv begav sig ud på pisterne.

Til gengæld er der ingen der stiller sig i vejen, når man som ishockeyspiller sidst i 20’erne så småt begynder at forberede sig på livet efter den professionelle ishockeykarriere.

Herom fortæller den energiske forward, at han er begyndt at arbejde for en investeringsvirksomhed, som han har hjulpet med at starte op i Schweiz og hvor han har til opgave at finde og analysere interessante projekter i Skandinavien i almindelighed og i Danmark i særdeleshed.

En ny og anderledes udfordring for en sportsmand, hvor det er vigtigt at man ikke er bange for at gå forrest og tage initiativ. Her er Starkov dog godt rustet, da han på anden sæson stolt bærer det store “C” på brystet, som tydeligt bevis på den kaptajnrolle som han fik, efter en intern afstemning i truppen forud for sæsonen 2014/2015 – noget der passer Starkov rigtigt godt:

“Det passer mig godt at have lidt mere ansvar, både på og udenfor banen.”

Den 28-årige forward går i det hele taget meget op i den rolle han indtager på holdet og i klubben, mens den personlige produktion og det evindelige point-cirkus ikke er noget der appellerer til Starkov, der ellers holder et flot pointsnit på omkring et point pr. kamp i den velbesatte NLB-liga. Men Kirill er her meget klar i spyttet:

“Jeg tænker kun på hvordan vi som hold vinder. At jage billige point hos dommeren interessere mig ikke og derfor tænker jeg ikke meget over min egen produktion. Jeg ved hvornår jeg spiller en god kamp og hvornår min præstation ikke lever op til forventningerne. Jeg er blevet træt af alt den fokus der på point i de mindre ligaer. På den anden side kan jeg godt forstå at det er et stressmoment for spillerne. Det føles som om dommerne bare giver assists til tilfældige spillere på isen når der bliver scoret. Her i Schweiz skriver de forkert på hvert andet mål.”

Men for at vende tilbage til snakken om hvorfor Starkov egentligt havnede i Schweiz, når han er født i Rusland, opvokset i Danmark og tilmed har fået sin ishockeyopdragelse i Sverige og Nordamerika, så er det ikke kun spillestilen og tilfældigheder der har bragt den danske landsholdsspiller til den stærke sydeuropæiske ishockeynation, som har huset et hav af store russiske stjerner siden man i Sovjetunionen begyndte at åbne op for at spillere kunne søge udenlands for efterhånden 25 år siden.

Mens det ikke altid var hverken let eller velanset at tage turen fra Sovjet til det nordamerikanske kontinent, så var det lidt nemmere at få løbepas til et europæisk land som Schweiz, hvilket mange russiske spillere har benyttet sig af i årenes løb.

Også den dag i dag er der en del russiske aner i Schweiz, hvor Kirill Starkov i denne sæson har tre holdkammerater med russisk pas. Herom siger Starkov:

“Vi har en russisk ejer og også en russisk træner. Sammen har de fundet spillere med russisk oprindelse og Schweizisk licens. Man må kun have to udlændinge og derfor er det vigtigt, at spillerne har licens så de ikke tager en plads.”

I Red Ice-truppen finder man også spiller med pas fra Italien, Ukraine, Canada, Sverige og Frankrig. Men trods de mange nationaliteter, så har man et rigtigt godt og stærkt sammenhold i truppen, hvor man egentligt overpræsterede, da man i den forgangne sæson nåede helt frem til semifinalerne, hvor man dog måtte se sig besejret med 1-4 i kampe af EHC Olten, der endte med at tage sølvmedaljerne efter en tæt finaleserie mod SCL Tigers, der vandt finaleserien med 4-3.

For at sætte tingene ind i en dansk kontekst, så sammenligner Starkov Red Ice med Rødovre i den hjemlige Metal Liga:

“Vi har et meget lille budget, men formår som Rødovre at spille interessant hockey med de midler vi har. Derfor var semifinalen i sidste sæson et ekstremt godt resultat. Alle havde tippet os til at slutte sidst men vi endte med Bronze.”

En bedrift som det kan blive svært at gentage i denne sæson, hvor Red Ice har mistet hele ni spillere og hvor målsætningen derfor i første omgang blot lyder på at nå slutspillet, hvilket ikke ser helt umuligt ud, da man i skrivende stund indtager ligaens sjetteplads blandt de 10 deltagende mandskaber.

“Men vi kan godt overraske igen, hvis tingene går vores vej.”

Lyder det optimistisk fra Starkov, der dog ikke har spekuleret så meget i oprykning. Et scenarie, som synes at være langt væk:

“Vi er utroligt lang væk fra at være rustede til at rykke op. Det er slet ikke noget som vi tænker på i truppen. Vi vil vinde mesterskabet men vi kan godt se, at NLA er mindst fem år og en ny hal væk.”

Om Kirill så befinder sig i Schweiz om fem år, når ishockeykarrieren måske så småt begynder at nærme sig sit efterår, ja det kan være svært at spå om, da der er mange faktorer der her spiller ind:

“Jeg slutter gerne af i Schweiz. Men den rotation der er på spillere i klubberne gør det svært og derfor kan det også blive et andet sted jeg fortsætter eller slutter karrieren”.

Italien, Østrig og Frankrig er også i landsholdsspillerens tanker. Det skal i hvert fald helst være et sted hvor der spilles sjov, underholdende og offensiv ishockey.

Men Danmark er heller ikke helt udelukket. Hertil svarer Starkov:

“Måske en klub i København kunne komme på radaren, nu hvor jeg har et andet arbejde at skulle passe også.”