Stanley Cup-optakt: Tampa Bay – Boston

Foto: Bridget Samuels

Det forudsigelige møde i mellem de vel to mest komplette hold der findes i den østlige del af NHL. Tampa Bay har hjemmebanefordelen qua deres førsteplads i Eastern Conference i grundspillet, men Boston kommer med et mandskab der i den grad kan udfordre det Florida-baserede mandskab.

Lightning tog sig kærligt af New Jersey Devils i første runde, hvor det blev til en ret sikker sejr på samlet 4-1 i kampe. Nikita Kucherov var ikke overaskende spilleren med flest points, men derfra var det faktisk på det jævne hvad der blev vist fra stjernespillerne hos Lightning, det vidner selvfølgelig også om stor bredde når så mange spillere byder ind, men det bliver uden tvivl en vigtig faktor at Steven Stamkos laver mere end det ene mål han fik lavet mod Devils i fem kampe, hvis det skal blive til en samlet sejr over Bruins.

Tampa Bay har de sidste 3-4 sæsoner lykkes med at holde fast i stammen på deres hold, og derudover har de tilsat solide brikker som Ryan Callahan og Ryan McDonagh. Selvom man ved første øjekast måske ville tænke dette hold spiller offensiv hockey og mange af deres spillere ikke er så store, så må man ikke undervurdere styrken i holdet, som også råder over fysiske spillere som Victor Hedman, Alex Killorn og et par rigtig terrrier i førnævnte Callahan og Tyler Johnson der stærke ned igennem midten af banen og som vil kunne matche up med Brad Marchand, David Pastrnak og Patrice Bergeron.

Boston kom videre til anden runde via en samlet 4-3 sejr over Frederik Andersen og Toronto Maple Leafs. Egentlig så det længe ud til at den serie var hurtig overstået, men især Frederik Andersen ville det anderledes og derfor skulle vi helt frem til midten af tredje periode i kamp syv, før det afgørende mål blev scoret i mellem de to hold.

Boston har vist sig overraskende solide igennem hele sæsonen. Mange spillere har steppet up og givet “bjørnene” en bredde der har kunne stå i mod skader til nøgle spillere som Bergeron og David Krejci og stadig hænge på i toppen. En anden nøgle til den gode sæson for Boston er deres målmandsteam, Tukka Rask er frontfiguren, men han bakkes rigtig godt op af Anton Khudobin der har ageret super-sub når det var nødvendigt og han derfor kunne tage noget af presset fra Rask, der ikke har skulle knokle sig igennem mere end 54 grundspilskampe og det betyder at han er helt klar til den store arbejdsopgave der venter ved et langt playoff-run. I den anden har Tampas Andrei Vasilevski stået 11 kampe mere i grundspillet og det kan betyde en lille overhånd til finske Rask når det kommer ned til de afgørende marginaler.

Der venter os uden tvivl et utrolig lige matchup her i mellem to meget stærke mandskaber, der begge kan gå hele vejen. afgørende bliver det dog hver der først får styr på det andet holds offensiv, og dermed skabt et solidt defensivt fundament. Jeg vælger dog at gå med hjemmebanefordelen til Tampa Bay Lightning og dermed en 4-3 sejr over Boston Bruins, selvom Bruins vandt grundspils-serien med 3-1.

Tampa Bay Lightning vinder 4-3 i kampe (53-47)