Stanley Cup-optakt: Boston-Toronto

Slutspillet om Stanley Cup begynder de kommende nætter – dansk tid. Vi har bedt vores NHL-skribenter tage pulsen på de otte serier og give et bud på udfaldet. Her er det Christian Sonne Jensen, der har taget pulsen på slaget mellem Boston og Toronto. Første kamp spilles i nat, og det er klokken 01 dansk tid. 

En yderst interessant serie der venter os her. Boston har overrasket big time med deres andenplads i Eastern Conference og deres stabile spil igennem hele sæsonen på trods af utallige skader på nøglespillere.

På den anden side står det unge canadiske mandskab fra Toronto, der har lagt et års mere erfaring på holdet og det ser spændende ud for Frederik Andersen og co.

Boston er favorit i denne serie, qua deres store erfaring og topspillere som Brad Marchand, Patrice Bergeron og Tuukka Rask. Alle tre er med i kapløbet om forskellige priser for grundspillet, og det er folk, som har prøvet at vinde Stanley Cuppen før.

Boston er godt skruet sammen til et langt playoff run, de har god tung fysik i holdet på alle linjer, samtidig med de har et målmandsteam, hvor begge keepere har spillet godt i løbet af grundserien.

Boston har bredden i holdet til at skabe et større tryk på deres modstander, og kan de holde tålmodigheden må det yngre, men stadig stærke Maple Leafs.mandskab løbe tør for kræfter før eller siden i kampene.

Torontos tre nøglespillere er naturligvis Frederik Andersen der har stået hele 66 kampe ud grundspillets 82 kampe, og det har været lidt fremme i de nordamerikanske medier, om det måske er lidt for mange kampe i forhold til at kunne være helt frisk til slutspillet.

Andersen er dog en keeperm der godt kan lide den store arbejdsbyrde og danskeren har en fantastisk psyke, som hjælper ham til at holde fokus på isen og ikke lade sig påvirke af noget uden for isen.

Auston Matthews og William Nylander er de to store unge stjerner på ungt hold, der spiller sprudlende offensiv hockey, men hvor defensiven til gengæld er det mindst stærke punkt. Frederik Andersen skal ud og vinde målmandsduellen mod finske Tukka Rask, som på erfaringsbarometeret står stærkere end Andersen.

Kan Toronto undgå for mange udvisninger og ikke mindst sørge for at holde højt tempo i kampene, kan nøglen til at vinde serien ligge der, for Boston er et tungere hold, men til gengæld gode til at styre kampene på deres præmisser og kan de det, vinder de også serien.

Buddet herfra er, at Toronto og Andersen ikke formår at overraske og må tage til tanke med en kamp syv i TD Garden hvor Bruins er for stærke og sender Frederik Andersen direkte til VM og det danske landshold.

Tippet: Boston vinder 4-3 i kampe (55-45)