Spengler Cup: Lækker nytårsmenu på TV2 Sport

Team Canada mod Team Suisse eller bare Canada mod Schweiz hedder denne sæsons forventede finale i Spengler Cup i Davos, juledagenes store internationale traditionsturnering.

Team Canada plejer normalt at være med i form af et sammensat hold med profiler fra de europæiske ligaer, ikke nødvendigvis de allerbedste, men et stærkt hold. I denne sæson er canadierne endnu skarpere i opstillingen, eftersom OL spilles uden NHL’ere og dermed tjener Spengler Cup altså som opvarmning til OL for canadierne.

Det samme gælder for Schweiz, der i går slog lokale HC Davos med 8-3 i semifinalen.

Canada slog tjekkiske Mountfield fra Hradec Kralove i Tjekkiet 5-2 i semifinalen tidligere på dagen og dermed er drømmefinalen altså sat.

Masser af dygtige spillere og næsten garanti for underholdning ved middagstid, når TV2 Sport præsenterer kampen fra klokken 12:05 som en god opvarmning til nytårsfestlighederne senere på dagen.