Spelling blev helten for SønderjyskE

Vojens Efterskole

Herlev-SønderjyskE 1-2 (0-0,0-0,1-2) Der var stillingskrig rigtig længe i aftenens kamp mellem Herlev Eagles og SønderjyskE.

Til syvende og sidst blev den brudt af Thomas Spelling, der blev matchvinder for gæsterne. SønderjyskE sikrede sig dermed den anden sejr på stribe efter syv nederlag i træk, og må stille og roligt arbejde med stigende selvtillid frem mod fredagens kamp mod Herning.

380 tilskuere overværede kampen i Ørneborgen, hvor de to hold holdt hinanden i skak både i første og anden periode. Herlev havde håbet om den første sejr efter tre nederlag på stribe, og med 0-0 efter 40 minutter var JP McCallums mandskab med længere hen i kampen end det næsten har været normalen i denne sæson.

Thomas Spelling satte to kasser for sønderjyderne i tredje periode – det ene i undertal – og fem sekunder før tid fik Herlev reduceret. Kasper Krog mistede dermed sin shutout, men det kunne målmanden formentlig leve med efter den anden fine præstation på stribe.

Faceoff.dk kunne desværre ikke være til stede i Herlev i aften. Reportagen er baseret på sparsommelige kampfakta og diverse Facebook-opdateringer. 

 

Brøndby intro artikler