SønderjyskE henter Rasmus Lyø i Gentofte

Foto: Jan Korsgaard

SønderjyskE har hentet den tidligere Odense- og Gentofte-back Rasmus Lyø, som skal forstærke backlinjen hos Mario Simionis mandskab i den kommende sæson. 

Det skriver sønderjydernes hjemmeside. 

Han er en spændende back, der i Gentofte tog masser af ansvar. Det oplevede vi på nærmeste hold i de vigtige playin-kampe i slutningen af sæsonen, hvor Rasmus var meget synlig på et godt Gentofte-hold, siger sportschef Kim Lykkeskov.

Lyø fik ligadebut som blot 17-årig for barndomsklubben Odense Bulldogs, hvorfra han sidste sommer skiftede til Gentofte. I karrierens 294 ligakampe har fynboen lavet 62 point.

– Jeg har altid haft et godt øje til SønderjyskE, der har en fantastisk hjemmebane, hvor det er svært at være modstander. Og så er det en spændende klub, som jeg glæder mig til at blive del af, siger Rasmus Lyø til soenderjyske.dk.