Smalt overskud i Mighty Bulls-selskabet

Selskabet bag Rødovre Mighty Bulls kommer ud med et smalt overskud i det nye regnskab, skriver Rødovre Lokal Nyt, der melder om en kraftig forbedring i forhold til sidste sæson.

I 2014/15-sæsonen kom Mighty Bulls ud med et underskud på 396.000 kroner, men det er nu vendt om til et overskud på 16.000 kroner, fortæller RLN.

Helt præcist lyder overskuddet på 15.679 kroner før skat og dermed en forbedring på over 400.000 kroner i forhold til i fjor.