Skuffede i SønderjyskE, fortsætter i Coventry

Foto: Jan Korsgaard

Han startede med bravur, men siden gjorde den tidligere svært rutinerede AHL’er Darcy Zajac ikke noget specielt storslået indtryk i SønderjyskE og Metal Ligaen, efter han blev hentet til Danmark som en af de forstærkninger, der kommer i løbet af sæsonen.

Dengang var Coventry Blaze også med i kapløbet om canadieren, og måske passer Zajac bedre ind til den britiske Elite League end til Metal Ligaen. Zajac får i hvert fald lejlighed til at prøve sig af, for Blaze har skrevet kontrakt med ham for den kommende sæson.

– Han er en mand, der kan spille i alle i situationer i en kamp, og jeg kan lide hans alsidighed, siger Coventry-træner Danny Stewart til klubbens hjemmeside.

Darcy Zajac havde hele 265 AHL-kampe på sit cv, inden han kom til Danmark i fjor.