Simon Nielsen fortsætter i Herning

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Simon Nielsen kom til hjembyen og barndomsklubben Herning i denne sæson, og han gjorde det så godt, at han endte på Metal Ligaens All Star-hold og en udtagelse til VM-truppen.

Nu forlænger han kontrakten med Blue Fox for yderligere to sæsoner, skriver klubbens hjemmeside.

– Vi har igennem flere sæsoner haft én af ligaens bedste målmænd, og at Simon Nielsen på den måde kommer ind og erobrer pladsen som førstemålmand understreger bare Simons klasse og høje niveau, siger direktør Torben Skovsgaard.

– Der skal i næste sæson bygges videre på de fantastiske præstationer vi viste undervejs i slutspillet, og der er Simon en vigtig brik. Han bibringer erfaring, rutine og selvfølgelig en sidste skanse der kan vinde kampene for os i de tætte kampe, lyder det.

Selv siger Simon Nielsen:

Efter flere år i udlandet var det dejligt, at jeg kunne springe ind og hjælpe Blue Fox. At vi samtidig fik succes sammen, var bare en stor oplevelse at være med til, og jeg ser frem til at kunne hjælpe Blue Fox til mere succes i den danske liga.