Simioni/Hjulmand: Fra pædagogjob og videoanalyse til drømmen om guld

Foto: Jan Korsgaard

Når Sune Hjulmand står fredag morgen før DM-finalen, gør han sig helt klar som normalt. Ikke til at spille ishockey, men til at gå på arbejde. Den bundrutinerede Esbjerg-mand, der stod i skøjtehallen på tilskuerpladserne på en skraldespand sidste gang vestjyderne vandt guld i 2004, og to år senere fik sin debut hos EfB Ishockey, arbejder som pædagogmedhjælper for førskolebørnene på Urbanskolen i Esbjerg.

Det bliver der ikke lavet om på, bare fordi man skal spille DM-finale. Hjulmand møder ind godt og vel klokken 9, tjekker ud fredag klokken 16 og når lige hjem omkring hjemmet for at få noget at spise og et par kopper kaffe, inden turen går til Granly Hockey Arena.

– Helt normalt for mig. Det er kun her i april, det begynder at blive lidt hårdt. Omvendt er det rart at komme på job og få tankerne drejet mod andet end ishockey. Jeg ville ikke være typen til at ligge hjemme og bare tænke over ishockey og hvad, der skulle ske senere på dagen. Det kan andre – ikke jeg, siger Sune Hjulmand.

Foto: Jan Korsgaard
Foto: Jan Korsgaard

Mario Simioni tager telefonen klokken 13 torsdag. Om han har tid til at tale lidt? Egentlig ikke, han er i gang med videoanalysen. Men 10 minutter? Okay. Simioni er kendt for at være velforberedt, og skiftet til Herning har ikke lavet om på vanerne hos canadieren med de italienske aner. Men han indrømmer gerne, at han var noget overrasket, da han erfarede, at Esbjerg havde vundet i SE Arena.

– Jeg tror godt, man kunne se det på mit ansigt i tv. Jeg var sikker på, at SønderjyskE havde momentum efter den sjette kamp, og jeg troede jo, at Esbjerg-spillerne havde en følelse af “shit, we are gonna blow it” efter at have ført serien med 3-1 og så pludselig skulle stå i en kamp syv i Vojens. Men Esbjerg viste, at de er godt hockeyhold – mere vil jeg egentlig ikke sige om dem. Bare fokusere på vores eget spil.

Foto: Faceoff ©
Foto: Faceoff ©

Spørgsmålet om Esbjergs styrker kunne man jo så passende sende videre til Sune Hjulmand. Hvad mener han er de rette karakteristika for Energy-holdet i denne sæson?

– Gode målmænd og en defensiv del af spillet, der kører rigtig godt. Samtidig med, at vi specielt i slutspillet har vist god disciplin. Der var lige den kamp ovre i Rødovre med det store slagsmål, hvor jeg selv fik en game misconduct, da jeg forsøgte at stoppe slagsmålet. Det tog jeg ikke så tungt, griner Sune Hjulmand.

– Men vi har i den grad fundet vores roller i truppen, og stemningen på holdet er noget af det mest fantastiske, jeg har oplevet i min karriere. Lige fra udlændingene og helt ned til de yngste i truppen. Man må give Mark (Pederson, træner) kredit for at have ramt en meget stærk gruppe. Måske ikke hundrede procent, for det er vel umuligt, men langt oppe i 90’erne efter min mening.

– Se nu bare måden, vi rejste os på i semifinalen. 3-3 i serien dernede mod 5000 mennesker, og et hold, man ikke bryder sig om tabe til. Vi holdt hovederne kolde og viste det, der skulle til. Panikken var lagt på hylden, siger Sune Hjulmand.

Hvor gruppen hele året har stemt perfekt i Esbjerg, har modgang og mange hårde opgaver gjort stærk i Herning, pointerer Mario Simioni. 

– Vi kæmpede os gennem dele af kvartfinalerne og det meste af semifinalerne med influenza i truppen og fem mand ude på et tidspunkt. Vi har været gennem to Continental Cup-turneringer, der har slidt på truppen og sendt os ud på en bustur på 14 timer efter tre kampe på tre dage. De ting har gjort os stærke, siger Mario Simioni.

– Siden oktober/november har vi kaldt os selv “The New Jersey Devils of Danish Hockey”. På et tidspunkt gik det op for os, at vi havde problemer med at score mål, så derfor var vi nødt til at spille smart og klogt hver eneste aften – og samtidig koncentrere os og udnytte de chancer, vi ville få. Nøjagtig som i kamp syv oppe i Frederikshavn.

– Ingen havde os vel som favorit i hverken serien mod Odense og Frederikshavn, men vi formåede at lukke ned for Odenses canadiske spillere og Frederikshavns endte med kun at have en kæde, der scorede mål mod os. Til gengæld er mange af vores spillere kravlet frem på skift og har vist sig. Så meget, at jeg ikke mere er urolig for, om vi er i stand til at score mål nok til at vinde ishockeykampe, siger Mario Simioni.

– Førstekæden scorede vores tre mål i kamp syv mod Frederikshavn, og kæden med Essery, Sagat og Markus Jensen har været fremragende i hele serien. I kvartfinalen var det Kasper Degn og Kristoffer Lauridsen, der trådte frem – og så har vi “The Great Wall of China”, Simon Nielsen, nede bagved. Vi er et hold med mange facetter, og jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle være i stand til at levere en fremragende finale, tilføjer han.

Foto: Jan Korsgaard
Foto: Jan Korsgaard

Mario Simioni er så vidt vides den eneste træner i dansk ligahistorie, der har stået i finalen med tre forskellige klubber: Odense, SønderjyskE og nu Herning.

Sune Hjulmand til gengæld, er klubmand, der ikke kunne forestille sig at spille andre steder end i Esbjerg.  

– Hvad det vil betyde for mig at vinde DM-guld med Esbjerg? Det ville være en kæmpedrøm. En af de største for mig. Det er noget, man har kæmpet for hele sit liv, og jeg føler mig så priviligeret ved at spille ishockey i min egen by. Jeg har bygget hus med min kæreste i byen, og min familie er på tilskuerpladserne i hver eneste hjemmekamp. Jamen, jeg er virkelig priviligeret, gentager Hjulmand.

Han led i sidste del af sidste sæson af en kronisk tarmbetændelse (Morbus Crohn), som betød, at han ventede længe med at skrive ny kontrakt med Esbjerg. Da det endeligt skulle testes, om maven var i orden igen, gjorde Hjulmand det med manér: Mad fyldt med chili og en god gang rødvin. Maven holdt, og Esbjerg-ikonet vendte tilbage til isen.

– Mark (Pederson) mente dog under vores samtale, at jeg skulle koncentrere mig lidt mere om min egen person end om at være kaptajn, og det var helt fint med mig. Vi har flere ledere i truppen og stærkt, at Aaron (Lee) nu kan tage opgaven som kaptajn. For mit eget vedkommende har jeg spillet mest i fjerdekæden, men er blevet brugt meget rundt omkring – og både i boxplay og powerplay, pointerer Sune Hjulmand.

Foto: Jan Korsgaard
Foto: Jan Korsgaard

Hjulmand og Simioni har stået overfor hinanden adskillige gange. Nu mødes de igen. Denne gang i de kommende, ultimative slag om DM-guldet.

– Som jeg sagde i tv den anden aften: Sidst i januar gav Pederson og jeg hinanden hånden, og han sagde, at vi forhåbentlig ville ses “later down the line”. Nu har begge trænere fået, hvad de har drømt om – en finaleplads. Men en ting er at nå i finalen – en anden ting er at vinde den, siger Mario Simioni.

– Man kan virkelig mærke, at folk brænder for hockeyen her i Esbjerg. Der bliver snakket om det her. Uanset om folk har set kampene i hallen eller hjemme i tv. Nu skal vi gerne over 4000 på lægterne, siger Sune Hjulmand.

Og man kan mærke gennem røret, at han glæder sig.